Spring til indhold
Hjem » Den homøopatiske konsultation

Den homøopatiske konsultation

Hvordan foregår den homøopatiske konsultation?

Den homøopatiske konsultation er en samtale, hvor jeg lytter og skriver ned, og du fortæller hvordan du oplever dig selv og dine symptomer, og indimellem kan jeg stille nogle uddybende spørgsmål. Da det er en individuel behandling, er det ikke kun de symptomer man normalt vil forbinde med den lidelse du har, da disse er gennerelle eller for nogle symptomers vedkommende patognomonisk (så karakteristisk for sygdommen at det beviser dens tilstedeværelse), der bruges til at stille en klinisk diagnose. For at kunne individualisere lytter jeg efter de ting der skiller sig udJeg lytter. Der er ikke noget symptom der er “for ubetydeligt” eller “for mærkeligt”, ofte er netop disse symptomer en afgørende faktor i valget af middel. Specielt vigtigt er det, at du beskriver så præcist så muligt hvordan du oplever “kvaliteten” og/eller “bevægelsen” i symptomet. Det kunne f.eks. være at symptomet beskrives “jeg har ondt i tænderne”. Dette er en statisk og uspecifikt beskrivelse, som ikke peger på et specifikt middel. Symptomet bliver derimod levende og personligt, hvis du i stedet beskriver: “Jeg er ved at blive vanvittig. Det trykker og stikker i mine fortænder, det føles som om, de er løse, og jeg får lyst til at hive dem ud. Det bliver værre, når jeg læner mig fremover”. Denne tilstand peger på et andet middel end en tandpine, der viser sig således: “Jeg har så ondt i mine fortænder at jeg ikke kan sove om natten og må vandre rundt for at holde det ud. Det er ligesom en dyb stikkende smerte i rødderne, og det er føles som om, tænderne er for lange. Det er værst i venstre side”. Det er vigtig at du tænker hele kroppen igennem og beskriver de symptomer der måtte være. Emotionelle og sociale tilstande, tilbagevendende drømme og spise og drikke vaner kan også have betydning. Hvis du tager lægeordineret medicin eller vacciner, vil jeg gerne vide hvilken.

Tid på at analysere

Efter vi har snakket sammen bruger jeg noget tid på at analysere det jeg har fået at vide og udvælger det middel, jeg vil anbefale, og som du kan afhente på Vig Dyreklinik, hvor jeg har mit homøopatiske apotek. Hvis du ikke er i stand til at hente det, kan jeg sende det til dig. Selvom jeg har relativt mange midler og styrker på lager, kan der være situationer hvor jeg skal bestille et middel hjem først. Da midlerne sendes fra udlandet, kan det tage 8-14 dage før de ankommer. Dette er naturligvis ikke brugbart i akutte tilfælde, men det er også sjældent, at det er situationen, og jeg vil forsøge at finde et brugbart middel andet sted.

Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dine spørgsmål. Jeg vil ikke hævde at jeg kan kurere dig men give min vurdering af mulighederne ved en homøopatiske behandling af lignende situationer, og at jeg vil gøre mit bedste for at finde et middel der hjælper præcis dig. Som udgangspunkt tror jeg ikke på at der vil ske et mirakel – at det er “the magic bullet”, vejen til et bedre helbred er en proces, men det er min oprigtige mening at jeg i gennem de mere end 30 år som praktiserende dyrlæge har set signifikant flere “mirakler” ved behandling med homøopatiske midler end ved nogen anden form for medicin, og at det er anstrengelserne og umagen værd, at søge et homøopatisk middel til hjælp for små og store gener og forbedring af livskvalitet.

Kroniske eller længerevarende gener

Hvis problemet har stået på i længere tid og derfor har karakter af en kronisk tilstand, vil første konsultation typisk tage omkring 75 minutter til halvanden time. Her vil jeg prøve at få en detaljeret forståelse af dig, dit liv og din situation. Dette indebærer, at det kan være vigtigt for mig at høre, hvordan din opvækst har været, tidligere sygdomme eller hændelser, sociale og familiemæssige status, mad- og drikkevaner, fritidsinteresser, drømme, fobier kort sagt alt det der gør dig til dig. Inden for et par dage efter konsultationen vil jeg have valgt et middel jeg vil anbefale at du tager. Nogle gange er det kun en enkelt dosis; andre gange anbefaler jeg, at du tager det flere gange eller med mellemrum. Det er vigtig at du kommer til en opfølgende konsultation efter 1-2 måneder, og flere opfølgninger kan være nødvendige. Vejen til et godt helbred og liv er en proces og tager ofte tid, og der kan være “bump” på vejen. Nogle gange kan visse symptomer blive kortvarigt forværret, eller gamle symptomer kan vende tilbage for en periode.

Akutte gener

Ved et akut opstået problem, som f.eks en sæsonbetinget luftvejsinfektion, maveforgiftning, allergiske reaktioner m.fl, er det ikke nødvendigt at jeg får et lige så indgående kendskab til dig og din historie. Her er det som regel nok, at du fortæller og beskriver detaljeret, hvordan du har det lige nu, hvad det gør ved dig, og hvordan forløbet har været. Denne konsultation tager som regel op til 30 minutter, og jeg vil som hovedregel melde tilbage samme dag. Konsultationen kan eventuel foregå på Skype hvis dit problem gør at du ikke kan møde op eller det er en dag hvor jeg arbejder på min klinik i Vig. Du skal selvfølgelig være i stand til at få afhente midlet i Vig. Jeg vil typisk anbefale at vi følger op på din situation inden for en til få dage.

Tilbagevendende akutte gener er ofte en akut opblusning af et kronisk problem. Det kunne f.eks være tilbagevendende høfeber i pollensæsonen. Dette vil jeg ofte vælge at behandle som et akut problem, når det viser sig, dvs for høfeberens vedkommende forår og sommer, men anbefale at du kommer tilbage i vinterhalvåret for behandling af din kroniske ubalance. På den måde er der en potentiel mulighed for at høfeberen bliver mindre eller ikke vender tilbage den følgende sæson.